Referat af menighedsrådsmødet i Hammelev den 10. august 2010.
Tilstede: Helga Blomgreen, Hanne Hovmøller, Viggo Schmidt, Preben Melander, Johnny Hansen, Bjarne Christensen og graver Preben Nørgaard.
Der var afbud fra Hans Henrik Knudsen.

1. Dagsordenen blev godkendt.
2. Byggeregnskabet er afsluttet (Hans Henrik orienterer).
Byggeregnskabet blev diskuteret, men punktet udsættes til næste menighedsrådsmøde.
3. Dåbsgaver (Nu skal I bare høre – eller Sigurd Barrett fortæller bibelshistorie).
Vi køber Sigurd Barrets materiale: en DVD + bog til den billigste pris. Eventuelt i samkøb med andre sogne.
4. Ny farvelaserprinter til præstekontoret.
Ny laserprinter indkøbes til ca. 5600 kr.
5. Annoncering af arrangementer og fremtidig styring af ferie/afløsning for kirkesanger og organist.
Hanne overtager styring af ferieafløsning for kirkesanger og organist. Johnny over annoncering af arrangementer og færdiggørelse af referater fra menighedsrådsmøder.
6. Kommende arrangementer i sognehuset, aftaler og reservationer. Evt. skriftlige ordensregler til brugere (dagplejemødre og pensionister etc.)
Ordensregler for dagplejere/pensionister udarbejdes af Helga. Vi mangler en skriftlig aftale med kommunen om dagplejens benyttelse af sognehuset. Det vil Preben tage sig af. Bjarne tager til reception i Stiftet til 25 års jubilarer den 13. august og til provstisekretærens afsked i slutningen af måneden.
7. Kursus i babysalmesang (Lene) og koncerttilbud fra Domkirkens Ungdomskor.
Lene bevilges kursus i babysalmesang i Løgumkloster. Vi besluttede at holde koncert med Domkirkens Ungdomskor Alle helgens Dag den 7. november kl. 16:00.
8. Siden sidst.
 a) Vi har fået mulighed for at forlænge kirkegårdsmedhjælperen Gitte Jensens ansættelse til den 31/12 – 2010. Det blev vedtaget. b)Konfirmandundervisningen vil fra 2011 foregå for 6. klassetrin på Hammelev skole, hvis det er muligt. Bjarne undersøger muligheden og arbejder videre med det. c) I projekt ”Nedtagning af kirkebænke ved døbefont og prædikestol” er der ændringer, som skal vurderes i Stiftet, idet eksisterende Altaskifer ikke længere kan skaffes. d)Vi giver 500 kr. til Cafe Parasollen i Haderslev.
9. Eventuelt.
a)Hanne orienterede om organist Lene Jørgensens overenskomst. Da Lene er blevet PO-organist, har hun meldt sig ind i FPO (Foreningen af præliminære Organister) pr. den 1. august 2010, og det kræver et ansættelsesbrev. Vi arbejder videre med at få en aftale på plads med FPO.

Referent: Johnny.

Kontakt Hammelev Byportal