|
Referat af menighedsrådsmødet i Hammelev sognehus tirsdag d. 17 januar 2012 kl. 19.30.
Tilstede:Helga Blomgreen, Viggo Schmidt, Hans Henrik Knudsen, Hanne Hovmøller. Graver Peter Nørgaard og regnskabsfører Else Marie Schmidt deltog i mødet. Preben Melander og Johnny Hansen havde meldt afbud.
Mødedeltagerne så kl. 19.00 resultatet af efterårets ombygning af præstegården.
Dagsorden for menighedsrådsmødet blev godkendt,idet dog dagsordenens punkt 6
("Vielse af homoseksuelle. Preben Melander ønsker afklaring") blev udskudt pgra.
Preben Melanders fravær og erstattet af et nyt punkt 6: "Brev fra Brugerrådet om
underskudsdækning ved sommerudflugten".
1. Ombygning af præstegården/ status. Ajourføring af varme og el. Ordning med kabel TV. Supplerende reoler til de tjenstlige lokaler i præstegården bliver indkøbt. Prisen iflg. tilbud er
5000 kr. + moms. Det blev endvidere besluttet, at der skal skiltes på lågen, så der gøres opmærksom på
adgangsvejen for offentligheden til præstegårdskontoret igennem den hidtidige konfirmandindgang. Der skal anskaffes en (måske trådløs) dørklokke ved den tjenstlige indgang. Sognepræst og menighedsråd besluttede at videreføre en procentordning med fordeling af udgifter til varme og el i præstegården i henhold til private og tjenstlige arealer. Procenten er 27,25 til kirkekassen og 72,25 til brugeren/præsten. Aftalen indsendes til PU til godkendelse. Endvidere besluttede menighedsrådet at videreføre den nuværende ordning med kabeltv. Grundpakken betales som hidtil af menighedsrådet, idet der henvises til skrivelse fra præsteforeningens sekretariat.
2. Regnskabsinstruks. Else Marie orienterer. Den obligatoriske regnskabsinstruks blev udfyldt. Under drøftelserne blev det vedtaget, at kasserer Hans Henrik Knudsen skal have fuldmagt til kirkekassens konti. Vi besluttede også, at restbeløbet af Arven efter Anna Espensen skal sættes ind på en konto i en anden bank for at vi kan sikre os være inden for den garanterede grænse for indestående i danske pengeinstitutter. Den foreløbige regnskab 2011 for kirkekassen blev gennemgået regnskabsføreren. Der var ingen bemærkninger til fremlæggelsen.
3. Samarbejde om organist. Henvendelse fra Oksenvad-Sommersted MRråd. Vi forsøger at gennemføre et fællesmøde med Sommersted-Oksenvad og med Vedsted menighedsråd om organistsamarbejde og gudstjenesteplanlægning. Bjarne inviterer.
4. Fastlæggelse af møder i 2012. Personalemøde og MRmøder. Forårets menighedsrådsmøder blev aftalt: 21. februar - 20. marts (regnskab 2011) - 17. april (syn) – 29. maj (budget 2013) og den 26. juni. Medarbejdermødet er indtil videre planlagt til den 15. marts kl. 10 - 12.00.
6. Brev fra Hammelev Brugerråd om underskudsdækning ved sommerudflugten. Bjarne svarer Brugerrådet, at menighedsrådet vil dække 50% af underskuddet op til en beløbsgrænse på 4.000 kr.
7. Siden sidst. a) Stiftsmagasinet er blevet sendt til menighedsrådet. b) Pumpe til hoveddøren i sognehuset anskaffes. Den bliver for tit efterladt åben. c) Niels Fredskilde, Skrydstrup, ønsker en kontaktperson i Hammelev ved Landsindsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp. d) Lene Jørgensen ønsker at deltage i et inspirationskursus for organister. Det godkendes. e) Hammelev børnekor ved kirken indmeldes i Folkekirkens UngdomsKor. f) Kursuskatalog fra Løgumkloster er blevet modtaget.g) Kirkefondet har udsendt et katalog om kirkeudvikling h) Nyhedsbrev fra Haderslev Stift blev runddelt.i) Priser for kaffe etc. i sognehuset tilpasses de faktiske udgifter. Pristilpasninger foretages af Inger Jensen i forhold til henvendelser. j) Skovtur afvikles snarest. Der forsøges med 23. eller den 24. januar. 8. Eventuelt. Intet noteret.
Referat: Bjarne Christensen.
|