Tørning

Den selvejende institution, Tørning mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens - har åbent daglig fra kl. 13.00 til 17.00 undtagen mandage i perioden 1. maj til medio september.   Der kan arrangeres guidede ture ved henvendelse til Vojens Turistbureau - telefon 7454 0600 eller Den selvejende institution, Tørning mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens - telefon 7450 7450

Møllen har altid haft nær tilknytning til borganlægget. Man regner med, at der har været møllevirksomhed hernede lige så længe, som der har været borg. De første sikre oplysninger om udnyttelsen af vandkraften stammer dog først fra 1494 da kong Hans erhverver Tørning. Møllen er brændt flere gange - sidst i 1907. Der er stor forskel på den mølle, som lå her i 1800 tallet og så den store industrimølle, som møder os i dag, når vi kommer ind fra "søsiden".

 

Tørning-borgen

Højt hævet over dalen lå "bjergslottet". Når der ses bort fra byerne var borgen heroppe den største
i Sønderjylland i middelalderen.
Borgen nævnes første gang i 1331, men den er formentlig bygget allerede i 1200-tallet. Voldstedet
består af en anselig hovedbanke og en sydvendt forborg. Hele anlægget har været beskyttet af stejle
skrænter mod nord og øst, af mølledammen mod vest og mod syd af 2 voldgrave, - imellem dem
var der yderligere en forborg.
Fra Tørningborgen har man kunnet beherske de vigtigste veje mellem Sønderjylland og Nørrejylland,
og derfor fik den en meget central rolle i magtkampene mellem danske konger og holstenske grever.
Det blev de holstenske grever, som op gennem tiderne overvejende kontrollerede borgen.
Blandt de borgherrer, som markerede sig mest i Tørninghus' storhedstid, var Lembekerne,
- stormænd, som var nært tilknyttet de holstenske greveslægter.I 1494 erhvervede så kong Hans borg og omgivelser, og igennem ca. et hundrede år var Tørninghus
residens for kongens amtmænd. Da administrationen efterhånden mere og mere blev udøvet fra
Haderslev, og kongens interesse langt mere omfattede købstaden med det nye slot, Hansborg, mistede
Tørninghus betydningen. Borgen forfaldt og den 9. marts 1597 nedbrændte den.

 

Vandturbineanlægget

I mere end 500 år har man udnyttet de vældige kræfter i vandet, som strømmede gennem Tørning å - nu Stevning dam, ned til Tørning og videre østpå for at ende i Lillebælt. I de mange år drev vandet møllehjulet i den dybe dal, hvor en dæmning spærrede for det opstemmede vand i Stevning dam, og skjulte kanaler førte det ned over hjulet. Francis-turbiner, som stammer fra 1908 og som yder henholdsvis ca. 120 kW og ca. 60 kW. Tag god tid med ned i kælderen - og nyd den fine, gamle teknik.

 

Møllehuset

 

Møllerens hus - også kaldet Hovedhuset - er en pæn grundmuret bygning med fine kvaderpudsede dekorationer. Den stammer antagelig fra midten af 1700-tallet, men er ombygget engang midt i 1800-tallet. Møllerhuset rummer i dag en naturskole, Lokalhistorisk arkiv og den meget seværdige "Anna Caroline Amalie Hoffs Mindestue". Effekterne i stuen har tilhørt møllerfamilien Boysen, som var på møllen i næsten 200 år.

 

 

Den gamle ask - "BRANDASKEN"

 

Mange kampe og krige er gået hen over egnen og stedet. Op gennem middelalderen kæmpede de
danske konger gang på gang mod de holstenske grever. Efter borgens brand blev ruinerne og
voldanlæggene igen gjort klar til krig. Sidste gang under Treårskrigen 1848- 1850.Danskerne benyttede ruinernes mure som skanser, og man gjorde klar til at åbne slusen for at
oversvømme terrænet ind til Haderslev dam.
Der stod også et asketræ på borgbankens vestside! Det skulle om nødvendigt fældes - lægges ned
over vejen - og bruges som vejspærring.
Nu kom der jo ikke til kamp hernede. Asken blev stående - lige til den dag i 1992, da den faldt af
storm og ælde - og helt af sig selv!
Godt nok, - for der gik sagn om, at møllen skulle brænde, hvis den gamle kæmpe blev fældet ved
menneskehånd! -
Resten af kæmpen ligger endnu ved vejsiden.

 

Herredfogedens hus

 

Herredsfogedens hus" Smukt beliggende ved mølledammen finder vi "Herredsfogedens hus", det ældste i hele bygningskomplekset. Huset er opført i begyndelsen af 1700-tallet og var oprindelig krosted. Efter borgens brand i 1597 indrettedes det tidligere adelsgods som ladegård og der optræder mange forpagtere - blandt dem den så navnkundige Peder Christian Holm. Han indskrev sig i stedets historie på flere måder! Det var ham som i 1753 fik mølleren dømt til at grave vejen som vi benytter den dag i dag, gennem slotsbanken - for at Holm kunne få adgang til sin kro! Og det var ham som "gik igen"! Ondsindet, lumsk og beregnende som han var, kunne han ikke finde ro i sin grav oppe på Hammelev kirkegård. Sagnet beretter så om, hvorledes hele 3 præster måtte hidkaldes for at mane

ham ned! - Pælen siges at stå der endnu - og når man rokker ved den, lyder det nede fra dybet: "Tag bedre fat!" - det var, hvad han altid havde forlangt af sine hovbønder.

 

Pionerbroen

 

Pionerbroen Broen er bygget af tyskerne under 1. verdenskrig. Den var et led i den store forsvarslinie - "Sicherungsstelle nord"-, som blev lagt tværs over Sønderjylland. Ved hjælp af sluseportene kunne store arealer mod øst oversvømmes og derved være med til at hindre fjendtlig fremrykning.     Tingstedet   Stenen skal minde os om det gamle tingsted. Tinghuset og nationalitetskampene i 1840'erne, da Christian VIII indførte det danske sprog i lovgivning og administration. Som en tak til kongen hængte sandemænd fra egnen en tavle op i Tinghuset med den tekst, som kan læses på stenen.

 

Højkanal og fisketrappe

På vej mod Christiansdal har vi Højkanalen på nordsiden, og ned mod syd fisketrappen.
Højkanalen gravedes i 1862 for at skaffe større vandkraft til de nye turbiner, som afløste vand-
hjulene i Christiansdal.
Fisketrappen skal sikre passagen for ørred og laks til gydepladserne.
En lignende passage er anlagt ved Christiansdal.

 

Christiansdal

Det anes næppe i dag, når man ser ud over det naturskønne område, at Christiansdal engang var et
meget betydeligt industriområde.
Man siger, at "industriens vugge" stod her. Det begyndte i 1771 med oprettelsen af en blikfabrik.
Siden fulgte flere virksomheder, som udnyttede stedets vandkraft: lærredsvæveri, blegeanstalt,
oliemølle, glasstøberi, spejlglasfabrik og sidst en papirfabrik med ca. 300 arbejdere.
I 1907 brændte det hele, og i dag er kun det lille elværk (elmuseum) tilbage.

 

 

Tegninger: Finn Nielsen, Tørning Tekst: Åge Gram, Vojens

---

Tørning Mølles Støttekreds

Baggrund: Tørning Mølles Støttekreds er oprettet på initiativ fra bestyrelsen for Den selvejende
institution Tørning Mølle ud fra et ønske om at knytte en bred kreds af interesserede ind omkring
Tørning Mølle, som i samarbejde med bestyrelsen og brugerne vil virke for at fremme igangværende
og nye aktiviteter på Tørning.Formål: Tørning Mølles Støttekreds, som er en selvstændig forening med egen styrerlse og økonomi,
har som formål at samle alle interesserede i et levende fællesskab omkring Tørning.
Støttekredsens opgave er at støtte og stimulere initiativer og aktiviteter af folkelig og kulturel karakter,
som egnens befolkning ønsker henlagt til Tørning, samt bidrage til en styrkelse af Tørning Mølle som
samlingssted og turistmål.
Alle der ønsker at støtter forenings formål kan optages som personligt medlem.