VI GØR DET | HAMMELEV - STYDING - LADEGÅRD - TØRNING - JERNHYT
     
Hammelev galleri Hammelev og omegn  

Tak for godt arbejde.

Billede3Efter en god, varm sommer er grusbanerne klargjorte til vinterens komme . Tak til vores dygtige baneformand Gunnar Christiansen og alle hans frivillige, trofaste hjælpere for godt og flot arbejde i hele sæsonen. Banerne og arealet omkring banerne samt klubhuset er igen i år under ledelse af Gunnar blevet passet og plejet, så det er en stor fornøjelse for os alle - ikke mindst for brugerne.

Der har atter været rigelig plads på banerne i sæsonen, så vi ser gerne, at flere har tid og lyst til at udfordre spillet i den kommende sæson. Vi håber bl.a., at også børn og unge får lyst til at spille tennis på vores gode baner.
Billede1b




I forbindelse med haludvidelsen blev asfaltbanen nedlagt og anvendes nu som parkeringsplads, hvorfra der er adgang til tennisbanerne.

Ovenstående foto, der hidrører fra banelukningen i oktober 2018, viser (set fra venstre mod højre) Arne Hansen,
Kaj Schultz, Kurt Trapp, Kaj Hansen, Henning Schultz, Viggo Hansen, Henning Hansen og Hans Christiansen.
Baneformanden Gunnar Christiansen og Frank Gade var ikke til stede ved fotograferingen.

Fotoet til venstre viser baneformanden Gunnar Christiansen ved indgangen til tennisanlægget. Dette billede er fotograferet af Preben Hjortlund ved en tidligere lejlighed.

Nu er der taget hul på vintersæsonen, hvor 16 spillere fortsætter spillet, dog på en lidt hurtigere bane i Hammelev Hallen.

Tak til alle for sommersæsonen 2018 og på gensyn i 2019, hvor vi håber, at der kommer rigtig mange "gamle" som nye spillere i alle aldre.