VI GØR DET | HAMMELEV - STYDING - LADEGÅRD - TØRNING - JERNHYT
     
Hammelev galleri Hammelev og omegn  

Skatklub i Hammelev

skat cards hsuf

Hammelev Skatklub har ca. 23 medlemmer. Hammelev Skatklub er medlem af Dansk Skat Union, der er den overordnede organisation for skatspil i Danmark. 

Skat er et kortspil med tre spillere. Du kan læse mere om spillet og om klubberne i Sønderjylland på Dansk Skat Unions hjemmeside www.danskskatunion.dk.

Hammelev Skatklub har klubaften hver torsdag hele året rundt, bortset fra juli måned. Når klubben mødes, spilles der to runder á 24 spil med en indsats på 40 kr. pr. deltager. De fleste penge bliver udbetalt i små præmier til aftenens bedste spiller.

Hammelev Skatklub afholder generelforsamling én gang om året som afslutning på sæsonen. Her kåres klubmestrene.

Hammelev Skatklub spillede i 2. division i 2012/2013, men spillede sig op i 1. division. Et hold består af seks spillere, der spiller otte gange mod to andre byer.

Hammelev Skatklub deltager hvert år i en traditionsrig fire-bys-turnering. Den består af 10 spillere fra Skatklubberne i Kolding, Fjelstrup, Haderslev og Hammelev. I år vandt Hammelev Skatklub turneringen – også i det individuelle spil.

Flere af Hammelev Skatklubs medlemmer deltog også i det danske skatmesterskab og fik rigtig gode placeringer.

Hvis du vil høre mere om Hammelev Skatklub, kan du kontakte formand Søren Graugaard.