VI GØR DET | HAMMELEV - STYDING - LADEGÅRD - TØRNING - JERNHYT
     
Hammelev galleri Hammelev og omegn  

Kirke og Sognehus

Ansættelse og indsættelse af ny præst i Hammelev sogn er desværre blevet forsinket. Menighedsrådet har ikke haft indflydelse på de omstændigheder, der har tilvejebragt forsinkelsen, men man håber at kunne offentliggøre navnet på sognets nye præst omkring 1. december. Indsættelse af den nye præst er fastlagt til søndag den 13. januar 2019 kl. 10.30 i Hammelev kirke, hvor domprovst Torben Hjul Andersen vil forestå gudstjenesten. Indtil da vil Charlotte Rørdam Kristensen være præstevikar. Hun er bosiddende i Middelfart og kan kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller arbejdsmobil nr. 2478 0164.

2018:

Adventsgudstjeneste og adventsmøde: Torsdag den 6. december kl. 14.00 er der adventsgudstjeneste i Hammelev kirke og efterfølgende adventsmøde i sognehuset. Børnekoret medvirker både i kirke og sognehus.

Julekoncert: Torsdag den 13. december kl. 19.00 er der julekoncert i Hammelev kirke. Børnekor, sognekor og klasser fra skolen medvirker, og koncerten afsluttes med Luciaoptog.

De 9 læsninger: Søndag den 16. december kl. 14.00 vil konfirmanderne stå for læsningerne i Hammelev kirke. Efter gudstjenesten er der traditionen tro luciabrød og gløgg i sognehuset.

Juleafslutninger: Børnenes Hus holder juleafslutning i Hammelev kirke torsdag den 20. december kl. 9.00, hvor de ældste børnehavebørn vil opføre et krybbespil. Samme dag kl. 10.00 er det skolen, som holder juleafslutning i kirken, hvor 4. klasse under ledelse af musiklærer Lone Asmussen vil opføre krybbespillet ”Og det skete i de dage…”

2019:

Nytårsparade med spejderne: Søndag den 6. januar kl. 10.30 er der traditionen tro nytårsparade med Hammelev spejderne i kirken.

Indsættelse af ny præst: Søndag den 13. januar kl. 10.30 i Hammelev kirke med efterfølgende samvær i sognehuset. Alle er hjertelig velkomne.

Voksenkorworkshop: Lørdag den 26. januar kl. 9.30 er der voksenkorworkshop for alle fra 16 år og opefter i sognehuset. Det er en sjov og lærerig dag, hvor vi skal synge, lære nye sange og havde det sjovt og hyggeligt med hinanden. Vi får besøg af Astrid Thomsen, som er organist i Christianskirken i Sønderborg men til daglig bor i Haderslev. Astrid har tidligere været ansat som organist og korleder i Gl. Haderslev kirke, hvor hun har stor erfaring med voksenkor. Astrid har en glad og sprudlende personlighed og en stor faglighed, så det bliver helt sikkert en sjov og lærerig dag med godt humør. 😊

Workshoppen afsluttes med en uformel ”Så langt nåede vi”- koncert kl. 15.00 i sognehuset, hvor familie og andre interesserede er hjertelig velkomne til at høre resultatet af dagens korarbejde, mens der nydes en kop kaffe og et stykke kage.Der vil i løbet af dagen blive serveret frugt, en let frokost samt drikkelse. Det koster 50,- kr. at være med. Vi håber at blive rigtig mange, for så er det sjovere. Tag gerne en ven, veninde eller nabo med. Tilmelding (af hensyn til mad) senest mandag den 21. januar til Lene Jørgensen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 61407699

Spaghettigudstjenester: I det nye år er der indtil videre planlagt spaghettigudstjenester onsdag den 23. januar og torsdag den 28. februar. Vi begynder i kirken kl. 17.00, hvor vi vil høre en børnevenlig fortælling fra Bibelen, synge og have en fælles aktivitet. Børnekoret vil også medvirke. Bagefter går vi over i sognehuset og spiser sammen. Det er gratis for børn, og voksne koster 30,- kr. pr. person. Tilbuddet henvender sig til alle børnefamilier i og omkring Hammelev sogn. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

En musikalsk aften med en salmedigter: Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 14. marts kl. 17.00-20.00 til en spændende sangaften i sognehuset. Under overskriften ”Fra værkstedet uden hammer og søm” vil salmedigter Leif Rasmussen fortælle om tilblivelsen af sine salmer, om vejen fra værksted til udgivelse. Kan nye salmer bare sådan uden videre optage tidens sprog, eller er der ord, som slet ikke kan indgå i en salme? En salme er mere end tekst – det er også melodi. Kan der stilles bestemte krav til en salmemelodi? Disse overvejelser belyses bedst ved at synge sammen, og derfor vil aftenen blive en blanding af Leif Rasmussens overvejelser samt fællessang. Så kom og hør – kom og del – kom og syng nye salmer. Arrangementet i sognehuset inkluderer spisning á 50,- kr., og man skal derfor tilmelde sig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller SMS 6140 7699.

Lørdagshøjskole: Møderne finder sted lørdage fra kl. 9.30-12.30 i sognehuset.
Den 19. januar: Lise Marie Seidelin Nedergaard gengiver på en levende måde fortællinger og eventyr – danske såvel som udenlandske.
Den 16. marts: Lektor Malene Breunig fortæller om, hvorfor vi indretter vores hjem, som vi gør.
Tilmelding kan ske allerede nu til en af følgende:
SMS 2322 9396 – eller mail til
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
SMS 2532 8826 – eller mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
SMS 3066 1742 – eller mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Kontakt:
Ang. kirkelige handlinger (dåb, vielser, begravelser/bisættelser): Kontakt præstevikar Charlotte Rørdam Kristensen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 2478 0164
Ang. arrangementer, undervisning og møder: Kontakt organist Lene Jørgensen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 7454 2999 / 6140 7699