VI GØR DET | HAMMELEV - STYDING - LADEGÅRD - TØRNING - JERNHYT
     
Hammelev galleri Hammelev og omegn  

Jeg spiser hvad jeg kan lide

Kategori
Kirken
Dato
24 oktober 2019 17:00
Venue
Sognehuset - Kirkeforte 6, 6500 Vojens
Telefon
20266513
E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

”Jeg spiser, hvad jeg kan lide, og alt efter hvor store
smerter det giver, hvad jeg kan!”

Vi får besøg i Sognehuset af præst og forfatter Jacob Ørsted, der i en årrække har været præst ved Sydslesvigs hovedkirke Helligåndskirken i Flensborg.

Med dette foredrag inviteres du til bords hos reformatoren Martin Luther. Hver aften sad 30-40 mennesker bænket og enten talte med eller lyttede til reformatoren. Undervejs skrev de studerende Luthers ord ned, og der var en del! De er siden blevet samlet og kendt som Luthers bordtaler. Vi kender derfor en del til Luthers ord og tanker.
Luther brændte for sin sag og talte uhæmmet med en intensitet, der kunne virke skræmmende, når han udgød sine bebrejdelser, indsigelser og spot mod sine modstandere.
Paven er ikke bare Luthers modstander. Nej, han er også en ”skrigende so”, og munkene er ”rotter”
På samme tid var Luther også et muntert og selskabeligt menneske, der med ironi beskrev sig selv og andre.
”Når man vil gifte sig, skal man ikke spørge til faren, men derimod til pigens mors rygte. For øl dufter i almindelighed som det fad, det kommer fra.”
Emnerne var mange og tæller bl.a. ægteskab, børn, undervisning, krig, død, staten og kirken. Det er interessant at se, hvor mange af Luthers tanker der ligger til grund for den måde, vi tænker på i dag. Foredraget vil derfor også trække en tråd fra dengang til nu.

Midtvejs spiser vi ”Luthergryde” sammen, som er en opskrift fra Jacobs Ørsteds bog. 

”Godbidder”: Citater fra Martin Luthers frimodige tale omkring middagsbordet.

 

Pris: 50 kr., inkl. Middag

Tilmelding senest d. 22. oktober hos sognepræst Julie Aulkær Glöe,

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den./ tlf. 20266513

 

 
 

Alle datoer

  • 24 oktober 2019 17:00