VI GØR DET | HAMMELEV - STYDING - LADEGÅRD - TØRNING - JERNHYT
     
Hammelev galleri Hammelev og omegn  

Hammelev Sogns Borgerforening Fortælleaften i og om Hammelev Kirke

Kategori
Foreninger
Dato
14 maj 2019 18:30
Venue
Hammelev kirke ved diget overfor sognehuset - Kirkeforte 4A, 6500 Vojens

Hammelev Sogns Borgerforening Fortælleaften i og om Hammelev Kirke

Tirsdag 14. maj 2019 kl. 18:30 – mødested Hammelev Kirke udenfor diget ved Sognehuset.
Her får du alle tiders mulighed for at høre mange historier om Hammelev kirke.

Det er en god fortæller - nemlig tidligere graver ved kirken, Svend Sejstrup. Han ved en masse og deler gerne ud. Han vil fortælle om, hvorfor der er et dige omkring kirkegårdens stendige. Han fortæller om kirkegården, traditioner omkring begravelser, om nogle af mindestenene på kirkegården – og lidt om hvad der er inde i kirkerummet.
Efter en times tid uden for og inde på kirkegården og i kirken, går vi ned langs diget til Svends og Mariannes hus. Det ældste i Hammelev. Bygget i 1742. Det fortæller Marianne Sejstrup om.
I mens vi får en kop kaffe og et stykke kage i Sejstrups have (vi håber på godt vejr) fortæller Henning Schultz om de gamle huse og den gamle skole i Hammelev.
Henning Schultz var i mange år pedel på (den nye) Hammelev Skole.

Vi glæder os til at se dig.

Mange hilsner
Borgerforeningen

 
 

Alle datoer

  • 14 maj 2019 18:30