GYMNASTIK


Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til en ny dejlig gymnastiksæson i den flotte gymnastiksal. Vi håber at kunne slutte af med en gymnastikopvisning til foråret 😊 Sæsonen begynder i uge 39 for de fleste hold. Hvis der er andet starttidspunkt er dette anført.

Holdet for de 5-6 årige er i år splittet op, idet vi ikke har kunnet finde instruktører til det. Vi har heldigvis nogle andre meget flexible instruktører. Derfor er de 5 årige kommet på Mikrofræs og de 6 årige er kommet på Stjernerne. Tak til de instruktører.
Vi mangler altid ”hænder” for at få det hele til at køre godt. Vi vil gerne appellere til, at man melder sig som frivillig. Vi har brug for jer for at det hele kan hænge sammen. Det giver mange gode oplevelser at være frivillig. Der er mulighed for at komme på gratis kurser og derudover får man en masse oplevelser sammen med børnene. Det er GULD værd.

Kontakt Rikke (23340929) hurtigst muligt.

Gymnastikudvalget trænger også til nye folk, idet flere af ”de gamle kører på sidste år”.
Frem af busken alle mand!!!! Vi har brug for dig!!

Kort beskrivelse af de enkelte hold

Tons og tumlastik:
Holdet for de yngste (ca. 1-3 år) sammen med mor/far eller bedsteforældre. Der bliver lagt vægt på grundmotorik og stimulering af sanserne. En hyggelig søndagstime for alle deltagere.

Mikrofræs:
Fuld fart frem!!! De tre årgange i børnehaven skal fyre energi af. Der arbejdes stadig med grundmotorik og tilvænning til redskaberne og sidst men ikke mindst, så skal der leges 😊.

Stjernerne:
Holdet begynder i uge 41 pga. atletik. 0. - 2. (evt. 3.) kl. drenge og piger har mulighed for at blive rigtige stjerner på dette springhold. Her er der mulighed for at dygtiggøre sig inden for de forskellige spring. Man arbejder med basale spring som møller, håndstand og trampolinspring. En træning består af opvarmning, styrke og spring.
Spring-mix:
Blandet springhold fra 3. kl og opefter. Vi skal udnytte den nye springgrav og den nye springbane MAX. Vi skal have sved på panden og prøve vores grænser af.

Motionsdamer:
Holdet begynder i uge 43. Opvarmning, stolegymnastik, store bold, små bold, øvelser på gulv og elastikker er noget af det man kan opleve på dette hold. En gang i måneden holdes der fælles kaffehygge.

Kombitræning:
Kondition og styrketræning (der giver sved på panden og et smil på læben) primært uden redskaber. Holdet er både for mænd og kvinder. Alle kan være med uanset koordinationsevne og fysisk form. Der gives garanti for forbedret kondition 😊

Mandagstræning for kvinder:
”Fuld gas” kun for kvinder 😊 Der skal svedes, grines, pustes og arbejdes hårdt. Kondi, styrke, balance og stabilitet er noget af det gennemgående i træningen.

Yoga:
Der er deltagerbegrænsning på begge yogahold. Først til mølle via tilmeldingen på hjemmesiden. Ønsker du at genoplade batterierne i en travl hverdag, så kom og være med. Medbring tæppe/trøje og gerne eget udstyr (måtte mm. pga. corona). Der er dog stadig mulighed for at låne yogamåtte, klodser og strop.
Vær obs på at holdene ikke træner i samme sal.

Tilmeld dig holdene via conventus på hjemmesiden www.hammelev.dk under gymnastik. Det er muligt at tilmelde sig fra den 12/9 2020. Tilmelding skal ske inden den 16/10 2020. Derefter stiger prisen med 100 kr. (gælder ikke Motionsdamer og Stjerner, der starter senere).
Med håbet om en god sæson.

HSUF gymnastik

Gymnastik tilbud i HSUF 2020-2021

 

Retningslinjer for vores medlemmer i HSUF gymnastik i forhold til COVID-19

Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger gælder også, når du deltager på et hold i HSUF gymnastik.

Sørg for at du/dit barn er tilmeldt holdet via conventus på hjemmesiden. Vi passer på hinanden og som deltager skal du tage følgende forholdsregler. Hvert hold kan få særlige instruktioner fra den enkelte instruktør, men de overordnede retningslinjer fra HSUF gymnastikudvalget er:

SYGDOM

• Bliv hjemme, hvis du udviser sygdomstegn (bl.a. feber, hoste, muskelømhed), er sløj eller måske endda smittet
• Ved positiv COVID-19 test giv besked til Rikke på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller din gymnastikleder, så vi kan give de andre holddeltagere besked

TRÆNING

• Klæd om hjemmefra, hvis det er muligt
• Hold så vidt muligt afstand
• Hav fyldt vanddrikkedunk med navn på med hjemmefra
• Sprit hænder af før, under og efter aktiviteten
• Undgå håndtryk, knus og highfives – også selvom du møder en du kender
• Medbring egne rekvisitter, hvor det er muligt. Dette afklares lokalt på holdene
• Begræns dit ophold i hallen/gymnastiksalen til selve aktiviteten. Kom umiddelbart før træningen og tag hjem med det samme efter
• Vi har ekstra opmærksomhed på rengøring af og opdeling af redskaber og udluftning
• Vær klar til at hjælpe med evt. ekstra rengøring af rekvisitter/redskaber

AFLYSNINGER

• Der vil være forhøjet risiko for aflysninger
• Eventuelle aflysninger vil ikke udløse refusion af kontingent
• Hold dig orienteret i forhold til rejsevejledninger, hvis du har været uden for landets grænser.

Vi har aftalt med Hammelev hallen, hvordan håndsprit og rengøringsmidler er tilgængelige, men har du selv noget håndsprit med i tasken, er du helt sikker.

Vi beder dig om tålmodighed ved evt. indkøringsvanskeligheder.

Med venlig hilsen
HSUF Gymnastik